Tilbageblik på haveklubben sæsonen 2021

Video og tekst Marie Lumholtz

I denne stemningsvideo fra haveklubben 2021 får du en fornemmelse for de vigtige elementer i haveklubbens virke: 

Fælleskab: 
Haveklubbens virke er centreret omkring det fællesskab, som skabes sammen af medlemmerne. Vi hjælper hinanden, samarbejder og hygger os. 

Permakultur: 
Vi passer og dyrker Naturplanteskolens permakulturhave og lærer samtidig hvordan både via instruktion og praktisk erfaring. Senere på sæsonen høster vi afgrøderne som kartofler, græskar, rødbeder, selleri, kål mm. samt mange af de flerårige grøntsager, som er Naturplanteskolens specialitet. 

Jord og kompost: 
Vi lærer om vigtigheden af levende jord som fundamentet for sunde og stærke planter, som giver en mangfoldighed af afgrøder. Vi lærer at bruge biomasse (ex. halm), hestemøg og kompost som næringskilder til planterne. 

Afstresning og næring til krop og sjæl: 
Stemningen i haveklubben er præget af det respektflydte samvær mellem medlemmerne. Alle bidreager med det de kan. Det danner rammerne for at arbejdet virker helende og restituerende for den enkelte. 

Se videoen og få din egen fornemmelse. 

Har du lyst til at vide mere om haveklubben, så skriv til: foreningen@naturplanteskolensvenner.dk