Nu har vi gang på gang hørt at køer er et stort problem for klimaet p.g.a. de voldsomme mængder at metangasser de uddunster, og så kommer Allan Savory, en økolog med praktiske erfaringer fra en række lande, og siger at hvis vi skal begrænse ørkendannelsen, så skal vi have mange flere afgræssende kvæg.

Allan Savory, der nu er 86 år gammel, har brugt hele sit liv på at afdække ørkendannelsens mysterier. Som han siger ”Vi troede at det var fordi der var alt for mange dyr, der afgræssede områderne, men da dyrene forsvandt forstærkedes bare ørkendannelsen. Områder hvor der ikke havde været græssende dyr i 70 år gik også mere og mere til i ørkendannelse. Det var heller ikke fordi det holdt op med at regne at ørkenen spredte sig, for selvom det væltede ned med regn, så var den væk dagen efter. Den var fordampet. ”

Ørkenspredningen, hvor frugtbar jord gøres goldt, er et kæmpeproblem og ørkener spreder sig med lynets hast. Faktisk er 2/3-dele af jordkloden i dag enten ørken eller i potentiel fare for at blive det. Det har store konsekvenser i form af mindre fødevareproduktion, og ikke mindst er de manglende grønne områder kilde til en dramatisk CO2-udslip.

Allan Savory har i sin søgen på ørkenens mysterium gjort grusomme fejl. Den største var at han sørgede for drab af 40.000 elefanter som han – og andre – troede var skyld i ørkendannelsen.

I dag erkender han at tingene er helt omvendt. Når de græssende dyr er tilstrækkelig mange og går tilstrækkeligt tæt, så danner det basis for vækst af græsser og buske. Når dyrene går så tæt skider og tisser de på området, og når de ikke kan æde mere her, søger de andre græsgange. I naturen søger græsserne sammen for at beskytte hinanden mod rovdyrene, som kun vil angribe enkeltgående dyr.

Det er de vilde dyrs naturforvaltning, hvor jord, planter og dyr spiller sammen, som menneskene skal efterligne. Vi skal altså have masser af drøvtyggere ud og afgræsse, og så skal vi styre deres afgræsning. Når et område er afgræsset/nedgræsset så skal de sendes videre til nye områder de afgræsser og sørger for bliver gødet.

Når det så regner, vil regnen ikke bare afdampe, men blive fanget af de planter, der er tilbage. Vi kender princippet fra vores haver. Lad aldrig jorden ligge nøgen, men sørg for at der er plantemateriale, der kan fastholde fugten.

En række landmænd, ikke mindst i USA, der har haft ”kniven på struben” i form af stadig mere næringsfattig jord, har taget Savarys principper til sig. Man regner med at foreløbig er 15 mio. ha under omlægning til det som Savory kalder holistisk ledelse og planlagt afgræsning – eller regenerativt landbrug. Resultaterne viser sig allerede efter 1-2 år, hvor grundvandspejlet vil stige og vådområdeplanter vil vise sig igen.

Hvad så med al den metangas som drøvtyggere afgiver? Her er meldingen meget klar. Den mængde kulstof som jorden her kan binde opvejer rigeligt de gasser som dyrene – når de er på græs – afgiver. Samtidig har de gendannede ørkenområder et stort potentiale i form af lokale arbejdspladser, afværgning af sult, krig og emigration.

Tanken om det regenerative landbrug bakkes op fra flere steder f.eks af jordbundsforsker og mikrobiolog, Dr. Elaine Ingham der beskriver hvordan sund jord skabes i samspil mellem græssende dyr og jordens mikrobiologi. Det forbedrer græstætheden, jordens fugtighed, jordens gennemtrængelighed, stående afgrødebiomasse og jordens organiske stof, der er en indikator for stigninger i jordens kulstof.

Skønt vi i Danmark ikke kan tale om egentlig ørkendannelse oplever vi også her at jorden udpines. Der er i lyset af landbrugets andel i klimaændringerne ved at brede sig en stigende forståelse for – også i forskningskredse – at inddrage erfaringerne fra indsatsen mod ørkendannelsen i den store verden.

Se TED-foredrag med Allan Savory

Bemærk i øvrigt at Naturplanteskolens Venner er medarrangør af arrangement om skovlandbrug den 12. februar, og du kan læse mere om arrangementet her.