Eulàlia Martí

Garnter og frivillig-ansvarlig ved Naturplanteskolen

Skrevet af Knud Anker Iversen

Eulàlia Martí

Når man søger mod Naturplanteskolen er det fordi man er passioneret og med hele sin sjæl står inde for tankegangen der ligger bag permakultur. Sådan er det i hvert fald når det gælder Eulàlia Marti.

Hun er 42 år og har sine rødder i Catalonien. Hun er uddannet biolog og økologisk landmand med PDC (Permaculture Design Certificate). Det var passionen for det gode landmandskab, der førte hende til Danmark. Første gang var i 2005 hvor hun deltog i et 6 måneders uddannelsesforløb på  Landbohøjskolen.

Eulalia opdagede at Aiah i 2017 holdt et foredrag om spiselige planter på Taastrup Bibliotek havde hun sit CV med under armen og tog fat i Aiah og tilbød sin arbejdskraft.  Aiah ansatte hende hen over sommeren i et par måneder, og således fik Aiah øjnene op for den passion og indsigt som Eulàlia repræsenterede. Eulàlia blev således genansat i 2018 i et halvt år hen over sommeren hvor meldingen fra Eulàlia var ”Jeg tror på Naturplanteskolen. Jeg er med, uanset hvad du har brug for min hjælp til”. Det blev til en række opgaver som at opformere og passe planterne, ekspedere kunder eller anlægge nye bede.

Idag er Eulàlia blevet driftsleder på Naturplanteskolen og hun har ansvaret for produktionen af de mange planter, den daglige drift og en god del af salget. Nu er det ikke længere en sommeransættelse. Der er også brug for hendes indsats hen over vinterhalvåret.

Der er ingen tvivl om at Eulàlias stærke passion, den stærke energi og store indsigt er en gevinst for Naturplanteskolen, og indtil videre giver stedet hende en solid faglig base. Der er to vindere her.