Tiden skriger på øget selvforsyning

Skrevet af Knud Anker Iversen

Krigen i Ukraine afstedkommer et ønske om at gashanerne lukkes enten fra øst eller fra vest. Det gælder også for fødevareforsyningerne hvor bl.a. de store hvedemarker i Ukraine ikke længere kan forsyne os med foder til svinene. Der bliver mindre af det vi har brug for – priserne stiger. Det er igen de med ringest økonomi, der rammes hårdest.

Det skal vi dog ikke lade os på gå af. Vi må bare svare igen på en begavet måde. Vi må i større grad forsyne os selv med energi – meget mere gang i den lokale vedvarende energi. Solceller på tagene, små husstandsmøller hvor det er muligt, jordvarme, varmepumper, fjernvarmetilslutning, isolering af boligerne, mindre forbrug af energien. Lovgiverne må bakke op og f.eks. gøre det mere attraktivt at sætte solceller på hustage og industritage.

Der er dog også et andet område, hvor vi for alvor kan tage fat. Vi skal fokusere meget mere på vores mad. Vi kan starte med at se på, hvad vi spiser. Kødet, der nu også vil blive dyrere p.g.a. udsigten til begrænsede mængder foder, bør få os til for alvor at omlægge madvanerne til mere grønt – mindre kød. Det passer i øvrigt fint sammen med ønskerne fra et bredt flertal i folketinget, der for alvor er i gang med at stimulere produktion af vegetabilske fødevarer.

Der er intet der tyder på at vi er i en kortvarig krise. Det kan meget vel trække ud og derfor er det klogt at tænke langsigtet såvel i Folketinget som i den enkelte husstand.

En måde at tænke langsigtet på er at omlægge dele af haven til produktion af kartofler, gulerødder, kål, løg og squash. I dag er det forholdsvis billigt at købe i butikkerne, så når man dyrker det selv, er det sjældent af økonomiske årsager, men fordi man godt vil sikre kvaliteten i det, man spiser.

Det er i gang med ændre sig, så det også af rent økonomiske årsager kan være fornuftigt selv at dyrke stadig flere grøntsager i egen have. Og når man har høstet så selv at høste frøene og ikke være afhængig af ublu stigende frøpriser.

Langt fra alle har en have og en stor græsplæne de kan lægge om og begynde en selvforsyning. Mange bor i lejligheder og det er begrænset hvor meget, man kan dyrke selv når man har altan. Her er kolonihaver et svar. Problemet er at der er langt flere der ønsker en kolonihave eller bare en nyttehave – end der er til rådighed.

Her må kommunerne frem i skoene og så overveje.: Er der ikke jordarealer, der vil kunne udlægges til nyttehave – måske endda til kolonihaver. Det kunne jo også være at nogle af vores flygtninge kunne komme til her. Alle skal have mulighed for – uanset hvem man er og hvor man bor – så at kunne blive bedre til at forsyne sig selv med energi eller fødevarer. Ikke bare for egen fornøjelses skyld, men her i den aktuelle situation – at modvirke de dramatiske samfundsmæssige effekter som Putins krig har.

En enkel kan gøre lidt, men er vi mange der bare gør lidt, så har det altså en betydning.